HOLDER VI OS TIL DEN STÆRKESTE?
En 8-års dreng, jeg underviste for nogen tid siden, yndede at bruge Satan i sin snak.
Drengen fik lært, at Jesus har vundet og sejret over Satan og har den allerstærkeste magt i himmel og på jord. Da styrke var vigtig for drengen, tænkte han lidt over det, hvorefter han triumferende udbrød: ”Så er Jesus altså først, så kommer Satan og så kommer jeg!”
Fra da af brugte han Jesu navn - nu var han FOR Jesus!
Et noget tilsvarende standpunkt nåede Peter frem til, på et tidspunkt, hvor folk var usikre på, hvordan de skulle forholde sig til Jesus. Jesus spørger da: Vil I også gå fra mig? Fornemmes mon sorgen og smerten i dette spørgsmål?
Peters svar lyder: ”Herre, til hvem skal vi gå hen? Du har det evige livs ord. Og vi er kommet til den tro og erkendelse, at du er Guds Hellige.” Joh. 66-69
Må enhver af os nå frem til samme konklusion som Peter og den omtalte dreng: Jesus alene.
Og som også sangskriveren, Gustav Blom, nåede frem til, - ses i SOS nr. 124:
”Jesus alene mit hjerte skal eje,
Jesus alene derinde skal bo.
Intet på jord kan hans nåde opveje,
thi kun hos ham kan min sjæl finde ro.”
”Ej bør jeg sørge og ej bør jeg klage
Jesus, min broder, er altid mig nær,
og han har lovet ved hånd var jeg tage,
frelst mig at føre til hjemlandet der.”
Jesus siger: ”Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. Endnu en liden stund, så ser verden mig ikke mere, men I ser mig; for jeg lever, og I skal leve.” Joh. 14, 18-19
Hvordan holdes vi så fast hos vores Herre og Frelser: Ligesom de første kristne blev det: ”De, som nu tog imod hans ord, blev døbt ……… Og de holdt fast ved apostlenes lære, og ved fællesskabet, ved brødsbrydelsen og
bønnerne.” Ap.g. 4. 41-42
Badet: Dåben; døbes til at tilhøre den korsfæstede og opstandne Jesus Kristus.
Ordet: Bibelen; hele Skriften, ikke udelade noget af den. Fastholdes ordet vil Fader og Søn tage bolig i os. Joh.14,23
Fællesskabet: Til det kristne fællesskab er knyttet løftet: ”Hvor to eller tre er samlet i mit navn, der er jeg midt iblandt dem.” Matt. 18, 20
Brødsbrydelsen: Nadveren; - et mindemåltid og et nådemiddel, hvor vi modtager Jesus selv, som gav sig hen for os.
Bønnerne: Hvor vi kan og må lægge alt over i hans hånd, som har omsorg for enhver af os. 1. Peter 5,7
PAX = Fred
Ellen Poulsen
