HVOR GÅR VI HEN?
Den amerikanske præsident Abraham Lincoln sagde føl-gende om at bede: ”Mange gange er jeg blevet tvunget ned i knæ, af den overvældende overbevisning, at jeg ikke har andre steder at gå hen”.
Bøn er for alle. I bønnen er vi lige, præsident og menig-mand, mand og kvinde, barn og voksen. I dåben fik vi alle bønnens mulighed/bønnens gave. Vi må kalde Gud vor Far.
De 12 disciple giver udtryk for det samme, som Abra-ham Lincoln sagde århundrede senere.
Da nogle disciple forlod Jesus. Spurgte Jesus de tolv:
” Vil I også gå jeres vej?” Simon Peter svarede ham: ”Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige”. (Johs. 6 vers 66-69).
Disciplene har ikke andre steder at gå hen end til Jesus, og vi har heller ikke andre steder at gå hen. Vi går aldrig forgæves til Jesus.
Vi kan møde ham ved at læse i Bibelen.
Vi kan møde ham ved søndagens gudstjeneste.
Vi kan møde ham som den korsfæstede og opstandne ved nadverbordet.
Vi kan møde Jesus hvor ordet om ham forkyndes. Der hvor vi synger lovsange og beder til ham.
Hvor går vi hen? Går vi til Jesus går vi ikke forgæves.
Ove Mølgaard