 |
||
| • Forside • Program • Om os • Aktiviteter • Kontakt os • IMU • Artikler / Andagter • Download • Galleri • Links • | ||
- Han kom først I Paulus´ brev til efeserne kap. 1 vers 4-5 står der noget, som jeg synes er helt fantastisk. ”Før verden blev grundlagt har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus…” Gud havde tænkt på dig og mig allerede inden han skabte os og alt det, vi ser omkring os. Tænkte han dengang så på mig som en fortabt og elendig synder? Nej, verset siger at jeg er udvalgt og forudbestemt til at stå hellig og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. – jeg skulle være hans barn – arving til herligheden. Mit udgangspunkt er altså noget helt andet, end det, jeg ofte tænker om mig selv….. uden værdi, uforbederlig, en synder, som ikke fortjener noget godt og da slet ikke Guds godhed imod mig. Men Gud kom først. Inden jeg havde tænkt min første forkerte tanke, såret mit medmenneske og været en stor egoist, da havde Gud allerede elsket mig og tænkt freds- og frelsestanker med mig….. siden før verden blev grundlagt. ”Det er for underfuldt til, at jeg forstår det, det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det”, siger David i salme 139, og det kan jeg helt tilslutte mig. Men jeg må tro på og hvile i at, når jeg lægger mit liv i hans hænder og beder om tilgivelse for det forkerte jeg har gjort, tænkt og sagt i dag, så glæder han sig og siger til mig: ”Jeg elsker dig, mit barn. Jeg kalder dig ved navn, du er min”. Hvor er det en fantastisk virkelighed at leve i, når verden omkring mig rigtig gerne vil fortælle mig en helt anden sandhed. Tove Larsen
|
||